1980-2012

1982: Virksomheden ekspanderer

fibo maskiner flytter til Videbæk. 

Norsk Leca opkøber aktiemajoriteten i A/S Fibo, der ændrer navn til Fibo A/S

Virksomheden indleder en kraftig ekspansion i de efterfølgende år. For fibo maskiner betyder det en udvidelse af produktionen med et nyt værksted, en ny malerkabine og en ny armeringshal.

 

fibo maskiner 1986fibo maskiner 1986

 
       

1998: Ny struktur

Fibo A/S bliver opdelt i Fiboment A/S og Optiroc LWA. fibo maskiner kommer til at høre under sidstnævnte og ændrer navn til Optiroc Fibo Maskiner.

Virksomheden bliver den eneste fabrik i maskindivisionen.

 

Optiroc Fibo Maskiner 1998Optiroc Fibo Maskiner 1998

 
       

2000: Uafhængig virksomhed

Optiroc A/S sælger fibo maskiner til en gruppe medarbejdere. fibo maskiner bliver dermed et selvstændigt aktieselskab.

     
       

2003: De mobile blandeanlæg kommer til

fibo maskiner a/s overtager den danske virksomhed, Inter Con, som er en anerkendt leverandør af mobile blandeanlæg. Begge virksomheder samles på adressen i Videbæk, og de Inter Con medarbejdere, der ønsker det, flytter med. Samtidig får virksomheden navnet fibo intercon a/s. 

 

 
       

2004-2005: Udvikling af nye blandeanlæg

fibo intercon udvikler to nye mobile og semimobile blandeanlæg. I 2004 udvikles det første vinteranlæg, der er specielt designet til at producere beton ved temperaturer ned til -40 ºC. Året efter udvikler virksomheden en mobil doseringsstation, der er konstrueret til at kunne dosere aggregater ved temperaturer på 30-60 ºC.

  fibo intercon 2004fibo intercon 2004

 
       

2006-2008: Kraftig vækst

fibo intercon vokser kraftigt efter overtagelsen af Inter Con og bliver udnævnt til Gazelle-virksomhed i 2006. Væksten fortsætter igennem de næste to år, og antallet af medarbejdere stiger støt. I 2008 er fibo intercon blandt de 252 danske vækstvirksomheder, der er med i opløbet om at vinde prisen som Entrepreneur of the Year gennem revisionsfirmaet Ernst & Young.

  fibo intercon 2008fibo intercon 2008

 
       

2009-2012: Trodser finanskrisen

fibo intercon tilpasser sig den vanskelige situation ved at søge ud på nye markeder og finder nye kunder især i Nordafrika. Der bliver også udviklet et nyt F2250-blandeanlæg og et nyt produktionsanlæg til fremstilling af isoleringsblokke.