fibo intercon har holdt Åbent Hus

28/10-2013


Tidligere på året har fibo intercon lanceret en ny betonblander: Mini VIKING, som har vakt stor interesse i nabolandene Norge og Sverige – og rundt om i Europa.

Konceptet for Mini VIKING er: bland din egen beton - nemt og enkelt, i en kvalitet fuldt på højde med købebeton - og spar samtidig både tid og omkostninger.

For at udbrede kendskabet til Mini VIKING her i Danmark, hvor kunderne ofte kan være større og mindre entreprenørvirksomheder, har fibo intercon holdt Åbent Hus torsdag d. 24.10.13, hvor alle interesserede kunne møde op og få en demonstration af betonblanderen.

Samtidig var det muligt at opleve to af fibo's mest kendte mobile betonblandere: B1200 og M2200, som er solgt til flere større udenlandske projekter.

”Dagen har været en succes,” siger direktør Claus Holm ”vi har haft flere positive samtaler med vores besøgende – og det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi slår dørene op og viser vores maskiner frem.”