fbpx

Betonblandeanlæg

Fibo intercon fremstiller og sælger betonanlæg af den bedste kvalitet i verden.

Ens for alle vores blandeanlæg er, at de er økonomiske i brug, fleksible og hurtige at klargøre til produktion.

Læs mere på siderne herunder.

 

Fibo intercons betonblandeanlæg

Fibo intercon leverer et stort udvalg af betonløsninger. 

 

Mobile betonanlæg
Fibo intercons mobile blandeanlæg sikrer dig gode og fleksible arbejdsforhold.

Vores mobile blandeanlæg er således det oplagte valg, når du lægger vægt på mobilitet og økonomi.

Dette skyldes at vores mobile blandeanlæg er bygget på et chassis med hjul, hvilket tillader, at anlægget let kan transporteres fra sted til sted, hvilket har mange fordele, herunder; forbedring af produktiviteten, maksimering af udnyttelsen, samt reducering af tilbagebetalingsperioden.

Med et mobilt blandeanlæg er du altid sikret, når den konkrete efterspørgsel på byggepladserne varierer, da du har mulighed for at flytte anlægget, og derved optimere og maksimere din betonproduktion.

 

Semimobile betonblandeanlæg
Fibo intercons semimobile blandeanlæg på en containerramme med trækkrog, stålramme eller veksellad er kompakte løsninger med driftssikkerhed og god økonomi.

Vores semimobile blandeanlæg på stålramme er ideel til produktion af både almindelig beton og stabiliseret jordbeton. da modellen er udstyret med en effektiv tvangsblander i Hardox-stål. Tvangsblanderen er udstyret med justerbare blandearme med robuste blandeskovle, og sideskrabrere, hvilket sikrer en høj ensartet betonkvalitet og den kortest mulige blandecyklus.

En høj kvalitet sikres også af det integrerede styresystem, som styrer og overvåger alle processer og tilslutet udstyr.

 

Stationære blandeanlæg
Fibo intercon tilbyder stationære blandeanlæg og silosystemer skræddersyet til enhver opgave.

Vores semimobile blandeanlæg kan anvendes til mange forskellige opgaver, da kapaciteten på de semimobile betonblandeanlæg spænder fra 10-80 m3-/time. Hos fibo intercon producere vi således stationære betonblandeanlæg til mange forskellige formål.

Vores stationære blandeanlæg dækker en bred vifte af forskellige anlæg lige fra modstrømsblandere, silosystemer, conveyoranlæg til materiale- og cementdosering.

Vores semimobile blandeanlæg er som alt andet fra fibo intercon produceret i meget kraftige materialer, der giver en lang levetid.

 

Special anlæg – Genbrugsblander
Vi har flere specialanlæg, der er blevet designet og bygget til at løfte specifikke udfordringer fra kunder.

Genbrugsblanderen blev produceret i samarbejde med en større fransk entreprenør, der arbejder med renovering af kloaker, ledningsnet og rørsystemer.

Dette anlæg er ideelt til alt arbejde som kræver et kompakte, mobile genindvindingsanlæg. Anlægget kan genbruge op mod 70% af det opgravede materiale fra udgravninger. Derved reduceres omkostningerne til transport og indkøb af nye materialer, til et minimum.

 

Special anlæg – Pumpecontainer til flydespartel
Vi har udviklet og fremstillet flere specialanlæg til flydespartel. Disse er tilpasset både norske, svenske og danske kunder.

Denne kompakte pumpecontainer er udviklet til at blande og pumpe flydespartel.

Pumpecontaineren er konstrueret til en fuldisoleret 20 fods containerramme, hvilket gør det muligt at bruge pumpecontaineren året rundt.

 

Vinteranlæg
Fibo intercons vinteranlæg er designet til at blande beton i områder med et meget koldt og barsk vejr, samt under vanskelige infrastrukturelle forhold.

Fibo intercons semimobile vinteranlæg kan blande beton ved temperaturer ned til minus 40 grader celcius, uden at gå på kompromis med kvaliteten og ydeevnen.

Blandeanlægget kan dosere mere end 100 kg/sek og kan levere 11-1200 liter beton per blanding. Det gør det til en af de mest effektive på markedet.

Blandeanlægget er isoleret med 100 mm PU isolerede plader og kobles sammen med en ekstern dampgenerator. Denne opvarmer blandekaret og aggregatorne i silokasserne til 70 grader, samt holder kabinen ved konstant temperatur.

Den intregrerede servicegang langs blandeanlægget, samt muligheden for at overvåge alle processer indefra betyder desuden, at mandskabet kun i begrænset omfang skal bevæge sig udenfor.

 

Doseringsstation
Fibo intercons doseringsstation er en selvforsynende betonfabrik.

Denne doseringsstation kan dosere aggregater selv ved temperaturer på 30-60 grader celcius.

Fibo intercons doseringsstation har egen vandtank og generatorsæt, hvilket gør den velegnet til at arbejde i vandfattige, afsondrede ørkenegne.

Doseringsstaionen er også ideel til områder, hvor kombinationen af varme og trafikale vanskeligheder kan få alvorlige konsekvenser for blandeprocessen.

Fibo intercons doseringsstation er en fordelagtig investering, der hurtigt tjener sig selv ind og giver et afkast.